Human Gallery

Installation

Hvad er en udstilling? Det spørgsmål bliver sat på spidsen, når menneskelige skulpturer indtager forskellige indendørs, udendørs og underjordiske rum i en rammesat improvisation.

Human Gallery er installation af kroppe i rum. Publikum kan komme helt tæt på og bevæge sig gennem installationen i eget tempo. I en statisk dans lever skikkelserne i et andet nærvær end det daglige og inviterer publikum med herind.

Værket undersøger feltet mellem levende individ og verden på den anden side, måske en tilstand, et koncept, ingenting – og spændingen derimellem. Danserne arbejder med indre billeder, såkaldt image work, som har rødder i japansk butohdans.

Tora Balslev udviklede Human Gallery på Forsøgsstationen i 2010, under et udviklingsprojekt hvortil hun modtog Statens Kunstfonds arbejdslegat. Siden er installationen blevet opført i forskellige variationer og kontekster, herunder på Assistens Kirkegård, i Cisternerne og på BKS Garage, Udstillingssted for Kunstakademiets Billedkunstskoler.

Anbefalet af Anne Middelboe i Information, Kulturnat 2010

Artikel i DANS Terpsichore

http://www.dailyfiction.dk/wp-content/uploads/2013/09/human_gall_DANS.pdf

 

Koncept og koreografi: Tora Balslev
6-12 dansere/performere: Sanne Hjortshøj, Anne Blomsgård, Signe Sif Winther-Jørgensen, Lene Kreilgaard, Shuli Nordbek Azoulay, Mario Martínez Colmenarejo, Ditte Maria Waaler Skydt, Katrine Nielsen, Marie Østerby, Nina Sokol, Olga Regitze Dyrløv Høegh, Christian Adelhorst Rossil, Kuna Rasmussen, Viola Dröse, Maria G Mattsson, Erik K. Ebert, Sofie Alhøj, Louise Jørgensen, Kathrine Voigt, Marie Lentz Frederiksen, Maja Pilipczuk.

 

Foto: Lene Riggelsen and Mark Schram Christensen