Kropsligt nærvær – i kunst, hverdags- og arbejdsliv

by

Stine Klein Degerbøl er Ph.d. med interesse i krop, kunst og kultur fra Københavns Universitet, Institut for idræt og ernæring. Stine er ansat som adjunkt på UCC, Psykomotorikuddannelsen.

 

I mange år underviste jeg ugentligt unge handicappede i ’cirkus’, og jeg har været udøvende performer i svingede trapez. Begge dele lærte mig glæden ved og en ydmyghed i mødet med ’andet og andre’. Derudover skriver jeg fra et afsæt der er præget af flere års nysgerrighed i afsøgning af kropsfænomenologiens nuancer og muligheder i det praktiske rum; hvordan kan vi forstå mere om vores væren-i-verden, og hvordan den kan drages i anvendelse.

Kroppen som det femte element

For mange år siden blev freaks udstillet til gru og undren. I SPLASTIC optræder to kroppe ligeværdigt, uafhængigt og dog fuldt bundet til de individuelle udgangspunkter. Her er ingen gru, kun undren: Hvordan bevæger bevægelsen? I det lille posthume værk Maleren og filosoffen fremhæver Merleau-Ponty med reference til Cézanne at maleren tænker ved at male. Maleren registrerer med alle kroppens sanser og videregiver i samme nu sit indtryk i et formmæssigt udtryk: ”Maleren lægger sin krop i arbejdet” (Merleau-Ponty 1970, s. 17). Cézanne er fuldt tilstede ved foden af bjerget Mont Sainte-Victoire, og de to kropslige performere er fuldt tilstede for os. Det er evident at den kropslige performer lægger sin krop i arbejdet. Måske tænker den kropslige performer ved at bevæge sig. Jeg kan sige noget om hvordan bevægelsen bevæger mig, men jeg kan sige meget lidt om hvordan bevægelserne har bevæget de to kropslige performere, men jeg tillader mig at antage at det har været tilfældet.

Cézanne forsøgte at male oplevelsen af at se. Jeg oplever at de to performere her kropsliggør oplevelsen af at være – i sin krop, med sin krop, som den er. Cézanne gengiver bjerget. De to performere her gengiver oplevelsen af muligheder og begrænsninger i bevægelsen/-erne.

At være med sin krop er i dag måske mere aktuelt end nogensinde hvor vi manøvrerer i et mylder af do’s and dont’s og (kropslige) selviscenesættelser. Her kan vi måske bruge kropsfænomenologien til at minde os om at vi ikke bare har en krop, men er en krop. Lad os for et øjeblik lægge den mekaniske forestilling om kroppen som et hylster og en maskine til side og dvæle ved forestillingen om at vores krop(/-pe) er ’det femte element’ (Merleau-Ponty 1968, s. 130-155). At vores kropslige indlejring i verden og sanselige tilgang til denne giver os en forankring der rækker langt videre end en fysiologisk forståelse.

For bevægelsens egen skyld

Jeg vil undlade at forestille mig hvordan det er at være spastiker, og blot bifalde de to performeres mod til at være i bevægelsen, til at dykke ned/ind i nærværet i bevægelsen. Nærværet i bevægelsen får publikum her mulighed for at betragte. For mig er det kød og blod, eksistens og erkendelse på en måde der overskrider det som fremtræder for os.

Som cirkusartist har jeg brugt uendelig mange timer på at perfektionere en bevægelse. I de bestræbelser lå der implicit en fuldstændig hengiven sig til øjeblikket. Nogle gange greb jeg barren fuldstændig præcist, andre gange mistede jeg grebet. SPLASTIC er også en perfektionering af bevægelsen, men fritaget for effekt(ivitet) og en normativ æstetisk form. Det er bevægelsen i sig selv, for bevægelsens egen skyld, for at forstå noget om hvem vi er, og hvad vi kan. Hver dag konfronteres vi med hvem vi er, og hvad vi kan. Svend Brinkmann siger: ”Stå fast”. Vi er så vældig vant til at skulle være målrettede og effektive, til at andre måler og vejer vores gøren og laden, og måske netop derfor ser vi så mange tendenser og tilbud der tilbyder at søge mod bare at være og tillade ro og dybe vejrtrækninger for at finde ud af: Hvor står jeg, og hvilken retning vil jeg gå herfra?

Kropslighed i eksistentielt perspektiv

Der er et utal af kropslige praksisser der kredser om udvikling af kropsbevidsthed. Jeg vil her vælge en variation over temaet. Jeg drives af en nysgerrighed efter at forstå: Hvordan bevæger bevægelsen? Dette henviser til refleksion over hvad vores kropslighed betyder for os i et eksistentielt perspektiv. Dette perspektiv refererer til kropsfænomenologiens betoning af at vi er vores kroppe (Merleau-Ponty, 1945/2006). Begreberne ’æstetisk læring’ (Rønholt, 2008; Rønholt & Herskind, 2009; Svendler Nielsen, 2009a, 2009b), ’physical literacy’ (Whitehead, 2001), ’kropslig viden’ (Antilla, 2007, 2008), og kropskompetence (Stelter, 2002) udspringer af henholdsvis idrætspædagogik, dansepædagogik og idrætspsykologi med en filosofisk forankring i kropsfænomenologien. Dette afsæt tilkendegiver en forestilling om viden som holistisk begreb. Det vil sige at vi kan lære ved at være lydhør overfor vores sanselighed og vores kropslige fornemmelser, udover det vi kan lære kognitivt, rationelt. Ovenstående begreber kan favnes i udtrykket kropslig læring som betinger et kropsligt nærvær og en kropslig lydhørhed, og hvis dette er tilfældet, kan det føre til ny viden/bevidsthed gennem refleksion og evt. italesættelse.

Kropslige læreprocesser kan defineres som den udvikling der igangsættes og næres i og gennem bevægelse, når der gives eller opstår plads til at opleve og forstå sanselighedens nuancer, hvilket kan have betydning for vedkommendes evne til at mærke sig selv og dermed indgå styrket i relation til/i mødet med andre (Degerbøl 2016). Formuleringen peger på forskellig vis på betydningen af at udvikle og anerkende vores kropslighed, et anker for vores væren-i-verden. Formuleringen stiler imod at understrege at vores kropslige repertoire giver os et mulighedsrum, ikke bare fysisk, men også et handlerum til at forstå og anerkende kropslige fornemmelser. Det formodes at sådanne kropslige fornemmelser kan give os vigtige informationer som sætter os i stand til at handle. I tidernes morgen reagerede mennesket instinktivt på fare: flight og fight. Når hårene rejser sig i vores nakke … sommerfugle i maven, kriller i benene, susen for ørene osv. i en verden præget af rationalitet med fokus på kognition og målbar viden, er der tendens til at negligere vores kropslige fornemmelser. Men hvis vi er loyale overfor vores kropslige udgangspunkt og formår at handle derpå, så går vi styrket ind i ethvert møde, både privat og fagligt. Og det er det som SPLASTIC minder mig om: at være lydhør overfor os selv og den anden. SPLASTIC fremhæver betydningen af at lytte til mig for at kunne møde dig, at lytte til dig for at møde mig. SPLASTIC iscenesætter det kropslige møde. Og kropslige møder finder sted hele tiden, vi går udenom hinanden i fodgængefeltet, manøvrer behændigt i bussen for at give plads eller tage plads, hæver stemmen pga. en anklage eller vender ryggen til af samme grund. Vi afstemmer os kropsligt, mere eller mindre rutineret, automatiseret eller reflekteret. I SPLASTIC afstemmer de to performere sig kropsligt. I hverdagslivet er vores kropslighed afgørende, og i særdeleshed i et arbejdsliv hvor vi har med andre mennesker at gøre, måske særligt i sundhedsprofessionerne, hvor den professionsudøvende hver dag møder patienter/klienter/borgere som de skal være noget for. Derfor er det af største betydning at den professionsudøvende lærer noget om egen kropslighed for at kunne indgå kvalificeret i mødet med ’den anden’.

Jeg har de sidste 10 års tid forholdt mig til krop og kunst, særligt i relation til nycirkus hvor kroppen kommer endda meget eksplicit til udtryk. Jeg har forholdt mig til hvordan artistens kropslige udtryk giver os nogle kropslige indtryk. Og jeg har i særdeleshed haft fornøjelsen af at dykke ned i hvordan artisten oplever og udvikler sin kropslighed, med fokus på den forbundethed der er mellem udvikling af et kropsligt repertoire, og den merlæring det medfører. De udvikler deres kroppe og sig selv i kunstens navn. Vi andre glemmer måske vores kroppe, og det kan være fatalt ikke bare fysiologisk, men også eksistentielt. Krop og kunst er også absolut present i SPLASTIC hvor autenticitet og kropslighed er bærende elementer. Hvor normativitet udfordres, empati udforskes, og kropslighed udfoldes. Her iscenesættes kroppen, dens formåen og ikke mindst det kropslige møde. Det kropslige møde er ikke kun forbeholdt de to kunstnere eller den relation der er mellem dem og os, mellem deres kropslige udfoldelse og vores reaktion på dem/det. Kropslige møder er allesteds nærværende.

Referencer:

Anttila, E. (2007). Mind the Body: Unearthing the Affiliation Between the Conscious Body and the Reflective Mind. In.: L. Rouhiainen (Ed.), Ways of Knowing in Dance and Art. (pp. 79-99). Helsinki: Theatre Academy.

Anttila, E. (2008). Dialogical pedagogy, Embodied Knowledge, and Meaningful Learning. In S.B.Shapiro (Ed.), Dance in a World of Change (pp. 159-179). Human Kinetics.

Brinkmann, S. (2014). Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal Business.

Degerbøl, S. (2016). Mærk cirkus. En undersøgelse af kunstnerisk orienterede forskningsmetoder til belysning af nycirkus artistelevers kropslige læreprocesser. Ph.d., Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Merleau-Ponty, M. (1968). The Intertwining – the Chiasm. In The Visible and the Invisible (Edited by Claude Lefort. Translated by Alphonso Lingis. Originally published in French under the title ‘Le visible and l’invisible’. Copyright © 1964 by Editions Gallimard, Paris. English translation copyright © 1968 by Northwestern University press ed., pp. 130-155). United States of America: Northwestern University Press.

Merleau-Ponty, M. (1970). Maleren & filosoffen. København: J. Vinters Forlagsboghandel.

Merleau-Ponty, M. (2006). Kroppens fænomenologi. (4. oplag. Oversat fra fransk efter ‘Phenoménologie de la perception. Premiere part: Le Corps’ (pp. 81-232) © Editions Gallimard, Paris 1945 ed.) Frederiksberg: DET lille FORLAG.

Rønholt, H. (2008). The body as narrator. In.: M. Juelskjær, T. Moser, & T. Schilhab (Eds.), Learning Bodies (pp. 249-268). Copenhagen: Danish University of Education Press.

Rønholt, H. & Herskind, M. (2009). Æstetiske læreprocesser i folkeskolens idrætsundervisning – eller hvorfor den kropslige dannelse er mere end sundhed og idrætsdiscipliner. In.: K. Fink-Jensen & A. M. Nielsen (Eds.), Æstetiske lærerprocesser – i teori og praksis. (pp. 158-172). Værløse: Billesø & Baltzer.

Stelter, R. (2002). Kropskompetence. København: Undervisningsministeriet. http://pub.uvm.dk/2002/nkr/dokumentationsrapport/12.html

Svendler Nielsen, C. (2009a). Ind i bevægelsen. Et performativt fænomenologisk feltstudie om kropslighed, mening og kreativitet i børns læreprocesser i bevægelses-undervisning i skolen. Ph.d. afhandling. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet.

Svendler Nielsen, C. (2009b). Bevidsthed i bevægelse – om børns kropslige oplevelser og læringsmuligheder i dans og idræt i skolen. In.: K. Fink-Jensen & A. M. Nielsen (Eds.), Æstetiske lærerprocesser – i teori og praksis (pp. 125-141). Værløse: Billesø & Baltzer.

Whitehead, M. (2001). The concept of physical literacy. European Journal of Physical Education, 5, 127-138.

Foto: Mark Schram Christensen