I september 2016 deltog Tora Balslev og Charlotte Grum på Konferencen Disability, Arts and Health i Bergen med en kunstnerisk dialog om SPLASTIC.

06.09.16, Tora

POTENTIALET I SPASTISK BEVÆGELSE

Jeg er hjemme igen, fuld af ord og glad for at dele SPLASTIC-undersøgelsen med Konference: Disability, Arts and Health.

Disability studies er groft sagt forskning i hvordan vi ”handicapper” nogen mennesker ved at ”behandle dem” ud fra eksisterende normer og idealer*. Det handler SPLASTIC også om, og derfor var jeg med.

NYT MOD

”Det fælles for os er, at vi alle er sårbare uanset fysisk fremtræden”, sagde Margrit Shildrick, professor i køn og vidensdannelse. Hun talte om, at vi må tage chancen og bevæge os ud i nye former for krop og bevægelse med fokus på, hvad det kan berige os med. Hun talte om, hvordan performance kan være med til at skabe denne bevægelse. Oplægget efterlod mig med fornyet mod på SPLASTICs ærinde og relevans.

ER DER PLADS TIL MIG?

Jeg følte mig handicappet som kunstner på besøg i akademia. Konferencens form kom bag på mig. Talerne stod skjult bag en talerstol og læste deres artikler op i et rasende tempo, evt. akkompagneret af slides. Sproget var engelsk og med masser af fagtermer. Var der plads til en ikke-akademisk kunstner som mig?

Der stod på mit navneskilt, at jeg var fra University of Copenhagen. Det er jeg ikke. Jeg følte mig tiltagende handicappet som timerne skred frem. Det var som om jeg manglede et verbalt lem eller en teoretisk bagside. Frustrerende. Og så her – i diversitetens højborg.

KROPSLIGT NÆRVÆR I KONFERENCE-RUMMET

Med vores indslag forsøgte installationskunstner og socialpsykolog Charlotte Grum og jeg at skabe en ny bevægelse i konference-rummet: En bevægelse forankret i kropsligt nærvær: Vi havde en refleksiv dialog på scenen. Vi lagde ud med fælles åndedræt med publikum, så præsenterede vi os selv og viste SPLASTICs trailer. Så interviewede Charlotte mig omkring nye refleksioner over performancen. Vi tillod os selv ikke at vide, og tillod meningen at opstå (eller ikke opstå) i momentet. Derefter fik publikum mulighed for at tale sammen. Og dér skete der noget helt særligt. Der opstod en helt ny energi i rummet, en blødhed som ikke havde været der før. ”Hør! Det dér rører mig helt vildt”, hviskede Charlotte, mens grupperne talte.

Det var sårbart, og der skete der noget nyt. Jeg håber det kan inspirere dem der var der i deres videre forskning – og formidling.

* Disability studies er en akademisk disciplin der undersøger handicap som en social konstruktion og konsekvenserne heraf. (en.wikipedia.org/wiki/Disability_studies, d. 06.09.16)