Kristine Harper er kunsthistoriker og forfatter til bogen Æstetisk Bæredygtighed, som var en del af koreografens inspiration til SPLASTIC. I teksten tegner Kristine med udgangspunkt i sin teori fra bogen et skønhedsbegrebsmæssigt landkort og perspektiverer SPLASTIC i relation hertil.
En æstetisk oplevelse kan være både udviklende og givende. Den kan være berigende og nærende. Men skal en oplevelse være komfortabel og skøn for at kunne betegnes som æstetisk? Nej, bestemt ikke. Den udfordrende, grænseoverskridende eller måske rettere grænseudvidende æstetiske oplevelse kan være mindst ligeså tilfredsstillende og givende som den behagelige og lettilgængelige oplevelse. Den udfordrende æstetiske oplevelse er mere krævende end den lettilgængelige, ingen tvivl om det, men netop det krævende og udfordrende element udgør dens særegne styrke.
Når man taler om æstetik og den æstetiske oplevelse, er der to begreber som er afgørende, vigtige og ganske grundlæggende: det skønne og det sublime. Disse to begreber udgør to væsensforskellige sider af den æstetiske oplevelse. Skellet mellem det skønne og det sublime er et skel mellem orden og kaos, mellem symmetri og asymmetri, mellem forudsigelighed og utilregnelighed, mellem det afgrænsede og det grænsesprængende, mellem form og formløshed, mellem det velproportionerede og det skæve og mellem dén æstetiske oplevelse der nærer beskuerens komfortzone, og dén der udfordrer eller bryder med den. Det skønne og det sublime er på én gang hinandens modsætninger og forudsætninger. De udgør på sin vis æstetikkens yin yang-symbol. De er væsensforskellige, men værensafhængige. Det giver f.eks. ikke mening at tale om symmetri uden samtidig at have en forståelse for hvad der ligger i asymmetri, ligesom begrebet harmoni fremstår uforståeligt uden dets modsætning, disharmoni.
Jeg bruger betegnelserne ”nydelsen ved at alt er som forventet” og ”nydelsen ved at intet er som forventet” til at beskrive de to væsensforskellige æstetiske oplevelser. Og der er ingen tvivl om at SPLASTIC hører til i sidstnævnte kategori. Intet er som forventet. Intet er som det plejer. Der er ikke pyntet på virkeligheden, den serveres så at sige råt for usødet – men netop heri ligger der en autentisk, ren og skarp skønhed. Hermed knytter forestillingen sig til det sublimes univers.
Der ligger en tilfredsstillelse i at blive udfordret og rykket ved, som er beslægtet med den følelse, det giver at overvinde begrænsende forhindringer eller at gøre noget, der på én gang tiltrækker og skræmmer én, og at opleve at man kan klare det, og at man tilmed kommer styrket ud af oplevelsen.
Den form for æstetisk oplevelse der er knyttet til kompleksitet og uventede kombinationer, tager fat i os og ryster os – nogle gange voldsomt, andre gange kun ganske blidt – og udfordrer intentionelt vores forventninger. Vi har brug for at blive udfordret og rykket ved; det er et grundlæggende behov i mennesket som enten kan være større, mindre eller lige så stort (men under alle omstændigheder eksisterende) som behovet for tryghed, orden, harmoni, og ”det vante”. Uden udfordringer stagnerer vi. Uden udfordringer udvikler vi os ikke som mennesker. Udfordringer tvinger os ud i dannelse og omdannelse og gendannelse af antagelser og udvider herved vores bevidsthed og vores horisont.
Den nydelsesfulde oplevelse af at intet er som forventet, efterlader spor i den oplevendes sind som bliver hos ham eller hende i lang tid efter den er ”overstået”. Oplevelsen rykker så at sige ved den oplevendes verdensopfattelse, i større eller mindre grad. Den æstetiske oplevelse som SPLASTIC udgør, har netop denne karakter. Den skønhed man konfronteres med hér er udfordrende og horisontudvidende.
Inspiration til videre læsning:
Harper, K. (2015). Æstetisk Bæredygtighed. København: Samfundslitteratur.
Jørgensen, D. (2008). Skønhed – en engel gik forbi. Århus: Århus Universitetsforlag.
Lyotard, J.-F. (1993). Om det Sublime. København: Akademisk Forlag.
Böhme, G. (2010). On Beauty. Nordic Journal of Aesthetics, 39: 22-33.
Foto: Kim Matthai Leland, Dansk Live Summit 2017