Teksten er et uddrag af Ellens eksamensopgave Spasticitet er en kropslig variation – En cripteoretisk analyse af danseforestillingen SPLASTIC, på kurset Fra Queer til Crip, Kønsstudier, KU, 2016.
Danseforestillingen SPLASTIC havde premiere d. 21. Januar 2016 i Dansehallerne i København. Forestillingen er skabt af Daily Fiction, som blandt andre består af Tora Balslev som også medvirker i forestillingen. Desuden medvirker danser og spastiker, Cath Borch Jensen.
De to dansere ligner hinanden meget af udseende. De har ligeledes ens tøj på – en tætsiddende, sort dragt. Cath befinder sig under hele forestillingen på gulvet, siddende eller liggende. Tora befinder sig også en stor del af tiden siddende eller liggende. Danserne agerer som sig selv, bruger deres private navne og fortæller om egne erfaringer med kropslighed.
Tora fortæller om, hvordan hun oplever at omgivelserne forvirres over hendes kønsudtryk og også kommer i tvivl om, om hun er en voksen eller et barn. Hun fortæller også at hun ofte har oplevet sin dans som noget udefrakommende, noget der ikke er hendes egne bevægelser, og om sin søgen efter følelsen af at lave sin egen bevægelse.
Cath fortæller dels om hvordan hendes krop fungerer, og dels om sit møde med Tora; Cath så Toras visning af det koreografiske billede Gribedyret på Laboratoriescenen, Dansehallerne, og genkendte sin egen måde at bevæge sig på, i dette. Gribedyret var desuden det første arbejde Tora lavede, hvor hun følte at bevægelserne kom fra hende selv. Samarbejdet mellem de to udspringer altså af en fælles genkendelse af hinandens måde at bevæge sig på og narrativet bygger i høj grad på en søgen efter den autentiske – eller om man vil – personlige bevægelse.
Forestillingen er groft sagt delt op i fire dele: 1) Efterligning, 2) Manipulation, 3) Egne billeder og 4) Afslutning. I første del spejler de to hinandens bevægelser og Tora efterligner Caths bevægelse. I anden del manipulerer og undersøger de hinandens kroppe. I tredje del laver de deres egne koreografiske billeder, som dog har fælles træk efterfulgt af en afslutning.
I afslutningen bliver duoens bevægelser for første gang direkte uens i kropslighed og stemning. Mens Tora ligger i scenens ene side, tålmodigt ventende, skifter Cath fuldkommen karakter, fra et knirkende, langsomt og roligt træ til et vredt væsen, der fnyser, stirrer udfordrende på publikum, banker i gulvet og bevæger sig frem i ryk, indtil hun støder ind i Tora. De to ser på hinanden, Cath falder til ro og de sætter sig med ryggen til hinanden, støtter sig mod hinandens ryg og ser ud mod publikum.
Publikum klapper da lyset slukkes, og da det går op står de to dansere op. Cath støtter sig til Tora og de bukker med let sidevendte kroppe, på grund af den forskudte kropsvægt. Herefter går Cath ved Tora hjælp, ud i sidescenen hvor hun sætter sig i en kørestol, som tredje person bringer.
Foto: Kim Matthai Leland